Innehåll:
Skovhistorien som argument
De skovhistoriske traditioner
Den "faghistoriske" skovhistorien
Perspektiver
Udvalgt litteratur

Fra den internationale skovforskningsorganisation IUFRO foreligger der et sæt detaljerede anvisninger på, hvad der kan betragtes som "skovhistoriens" genstandsfelt. Jeg skal ikke her inlade mig på en længere diskussion af disse (for en faghistoriker noget uforståelige) definitionsproblemer, blot konstatere, at skovhistorien i det følgende opfattes som den tværvidenskabelige specialdisciplin, der søger at belyse skovens økosystemer og menneskets udnyttelse af disse i et historisk perspektiv.

I sammenligning med svenske forhold springer tre karakteristiske træk ved dansk skovbrug umiddelbart i øjnene. Danmark er et skovfattigt land med kun ca 11% af arealet bevokset med skov. Omkring 1800 nåede det danske skovareal endog sit historiske minimum på ca 4%. Netop på grund af sine små indenlandske skovressourcer vandt egentlig skovdyrkning efter tysk forbillede frem allerede i sidste halvdel af 1700-tallet. I perioden 1763-1778 lagdes der under ledelse af braunschweigske forstmand Johan Georg von Langen detaljerede driftsplaner for de kongelige skove i Nordsjælland. Og gennem fire årtier fra 1777 introducerede Georg Vilhelm Brüel det moderne skovbrug på en lang række private og kongelige skovdistrikter.

Endelig har dansk skovbrug ikke haft den samme altafgørende betydning for samfundsøkonomien, som det er tilfældet i vore nordiske nabolande. Blandt andet derfor betragtes skovhistorien ikke som del af en særlig erhvervshistorisk orienteret "økonomisk historie". Til gengæld findes der kun yderst mangelfuld behandling af forædlingsindustriens historie.

Trods, eller måske netop på grund af, den ringe skovrigdom, findes der i Danmark en lang tradition for skovhistorieforskning og -skrivning. Siden 1840erne har skovhistorisk stof indgået i uddannelsen af kommende forstkandidater (jägmästare), og fra 1873 har faget "Skovhistorie" haft en fast plads i deres uddannelsesforløb. Et Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (i Hørsholm nord for København) blev grundlagt så tidligt som 1942, og i 1953 stiftedes et Skovhistorisk Selskab, der foruden to årlige ekskursioner og formidling af relevante publikationer til medlemmerne fungerer som netværk for skovhistoriske forskere. Museet udgør ligeledes med sine fine samlinger et naturligt knudepunkt for den danske skovhistoriske forskning, omend meget sparsomme bevillinger hidtil har forhindret museets ansatte i selv at påtage sig mere omfattende forskningsopgaver.

Men ligeså lang traditionen er, ligeså smal har den været. Skovhistorien har med andre ord haft meget få fremtrædende udøvere, der næsten alle har været knyttet til undervisningen i faget ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Nævnes skal først og fremmest P E Müller (1840-1926), Adolf Opperman (1861-1931), A Howard Grøn (1894-1967) og P Chr Nielsen (1921-86). Det har blandt andet skabt grundlag for en meget fasttømret fag-tradition, som blandt andet ses ved, at periodisering og kapiteloverskrifter fra Adolf Oppermans ungdomsværk (1887-89) genfindes i samtlige senere undervisningskompendier.

De første, danske skovhistoriske fremstillinger udspringer alle af aktuelle, politiske debatter. Ved midten af 1700-tallet benyttedes mere eller mindre veldokumenterede påstande om landets tidligere skovrigdom således ofte som argument for, at skov var forsvundet og burde genskabes. Således fremmanede exempelvis Jørgen Andersen Schiøtt i en artikel fra 1759 i Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin, hvordan "på mange steder, hvor der har stået træer af overflødig skov for firsindstyve år siden, der er på nærværende tid ikke en kvist."

Samme rolle spillede skovhistorien i udstrakt grad, da den visionære Enrico Dalgas i 1800-tallet underbyggede sine planer om nåltræsplantager i Vestjylland med henvisning till landsdelens tidligere (stærkt omdiskuterede) skovrigdom.

Fra denne tidstypisk formålsbetingede (skov)historieskrivning udviklede der sig under indtryk af positivismens strenge krav om "kritisk videnskap" to faglige hovedtendenser indenfor dansk skovhistorie. En botanisk-vegetationshistorisk tradition tog udgangspunkt i Heinrich Daus (1790-1831), Japetus Steenstrups (1813-97) og Christian Theodor Vaupells (1821-62) mosegeologiske undersøgelser samt sidstnævntes videre studier i skovøkosystemers dynamik (1863). Denne tradition vandt især fodfæste, da man på grundlag af Lennart von Posts banebrydende arbejder begyndte at foretage forskellige former for mikrofossil-analyser. Den pollenanalytiske metode førtes til Danmark af H Jonassen (1950) og Knud Jessen (1938), og lå til grund for Johannes Iversens hovedværk fra 1941. Og efter muligheden för ¹⁴C-dateringer er der fremkommet en lang række værdifulde bidrag til beskrivelse af den tidligste skovhistorie på vegetationshistorisk grundlag. Nævnes kan Valdemar Mikkelsens og J Troels-Smiths arbejder.

Indenfor de senere årtier har denne naturvidenskabelige udforskning af skovhistorien, som primært knytter sig til Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelse (NNU) og Geologiske Undersøgelser (GEUS, tidligere DGU), spillet en fremtrædende rolle. Til brug for korrektion af fossile pollenfunds relative forekomst har Svend Th Andersen bl a påvist de dominerende træarters individuelle pollenproduktion; Bent Aaby har bl a udviklet metoder til belysning af den absolutte pollenmængdes variation; endelig har Bent Odgaard påvist sammenhængen mellem skovafbrænding og hededannelse i Vestjylland, ligesom han arbejder med pollenanalytiske metoder til kortlægning af den historiske floradiversitet.

Belysning af tidligere skovøkosystemer gennem vedanatomiske studier af træfossiler har især været udført af Thomas Bartholin og Kent Haveman mens Peder Rasmussen blandt andet har undersøgt løvtægtens anvendelse i oldtiden. Endelig er fossilt trækul af Claus Malmros anvendt til at belyse blandt andet skovens arts- og alderssammensætning.

Den anden skovhistoriske tradition, som siden sidste halvdel af 1800-årene har udviklet sig på den positivistiske videnskabssyns grund, er den "forstlige" skovhistorie, der som nævnt primært har været praktiseret i forbindelse med uddannelsen af fremtidige forstkandidater. Den har alt overvejende beskæftiget sig med skovdyrkningens historie. Som klassiske værker må nævnes Adolf Oppermanns store produktion samt Carl Weismanns grundige studier af Fyns skovbrug i 1800-tallet.

Blandt de seneste årtiers hovedværker kan nævnes E Laumann Jørgensens og P Chr Nielsens undersøgelse af indførelsen af moderne, tyske driftsprincipper i de kongelige, nordsjællandske skove og Jørgen Nielsens behandling af den tidlige hedetilplantnings historie, der fra et skovhistorisk synspunkt kompletterer Fridlev Skrubbeltrangs store værk om hedens opdyrkning. De sønderjyske småskoves nyere historie er beskrevet af Carsten Porskrog Rasmussen, hvorudover der findes en lang række lokalhistoriske værker om enkelt-skove eller småskovsforeninger. Særlig fremhæves skal i den forbindelse Jørgen Selmers bog om Fromsseier Plantage.

Af mindre bidrag indenfor den skovdyrkningshistoriske tradition kan endvidere nævnes Bent Jacobsens udredning vedrørende bøgedyrkning i 1800-årene og Erik Holmsgaards artikel om løvskovsdyrkningens generelle historie.

Særlig bemærkelsesværdigt er dog et bidrag til skovdyrkningens historie fra 1966 skrevet af museumsinspektør Viggo Petersen. Dels rykker det dateringen af den første målrettede, danske skovdyrkningsindsats til 1700-tallets første halvdel. Og dels repræsenterer den det første faghistoriske bidrag til dansk skovdyrknings historie nogensinde.

Antagelig som følge af skovbrugserhvervets trods alt beskedne samfundsøkonomiske betydning har dets historie i almindelighed ikke påkaldt sig faghistorikernes opmærksomhed. Det er således symptomatisk, at 1700-årenes omfattende skovbrugsreformer i det nyeste flerbindsværk om dansk agrarhistorie blot omtales i én billedtekst.

Fra faghistoriens synspunkt kan udskillelsen af en særlig skovhistorie anskues som endnu et eksempel på dén fragmentering af historien i isolerede (og dermed betydningsløse) enkeltbestanddele, som tiden er ganske rig på. Skovhistorien må imidlertid aldrig blive "sig selv nok", men det bør være dens ideale fordring, at den som tværvidenskabelig forskningsdisciplin til stadighed relaterer de særligt skovhistoriske temaer til den "store" natur- og kulturhistorie. Vi skal ikke være "skovhistorikere", men derimod historikere, etnologer, arkæologer, botanikere, forstkandidater osv osv, der fra hver vores synsvinkel beskæftiger os med skovens og skovbrugets historie!

Set i det perspektiv bliver skovhistorien et særdeles omfattende forskningsfelt, som da lykkeligvis også sat sig tydelige spor i de senere års historieskrivning. I 1991 utgav museumsinspektør Thorkild Kjærgaard således et stærkt forkætret forsøg på at omskrive nyere tids Danmarkshistorie som økohistorie, hvori skovødelæggelse og energikrise indtager en central placering. I 1994 udsendte dansk fjernsyn en serie i 12 afsnit produceret af Helge Quistorff om de danske skove og deres historie. Hvert afsnit blev set af 6-700 000 mennesker. Og samme år udgav jeg selv den første brede fremstilling af skovbrugets historie siden P Chr Nielsens kortfattade historiske afsnit i flerbindsværket Danmarks Natur.

Foruden disse synteser har de senere år budt på en række specialundersøgelser og lokalstudier indenfor skovhistoriske temaer. Med udgangspunkt i et egnsspil og en særudstilling på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i 1986, udkom der året efter en antologi om trækulsvidningens historie. I denne forbindelse foretog etnologen Kirsten Rykind-Eriksen blandt andet en spændende afdækning af de sociale og mentale processer, der ligger bag den særlige dyrkelse af kulsvierlivet ("invention of tradition"), som endnu finder sted i nordsjællandske skovegne. Samme tema, de kulturelle processer i nordiske skovbygder, er iøvrigt temaet for et igangværende nordisk forskningsprojekt under ledelse af Ingar Kaldal, Universitetet i Trondheim.

Skovtræernes symbolik og anvendelse gennemgås i V J Brøndegaards firebinds-værk fra 1987, og Inge Adriansen har undersøgt egens særlige nationale symbolværdier i Grænselandet. Endelig behandles spørsmålet om fremmede skovtræarters indførsel af blandt andre P Chr Nielsen, Johan Lange og mig selv.

Skovbrugets personalhistorie har længe indtaget en særlig stilling i skovhistorien, og senest har Svend Balslev dels biograferet enkelt-personer, dels udgivet nogle nyttige personalhistoriske opslagsværker. Af stor skovhistorisk interesse er tillige Claus Bjørns udgivelse af C D F Reventlows rejsedagbog fra 1796.

En mere socialhistorisk behandling af skovbrugets ansatte, fra skovarbejder til skovrider og godsejer, er i form af et rigt erindringsstof udgivet af Ole Højrup og Skovhistorisk Selskab.

I forhold til åbne land har danske skove indtil de seneste års intensive maskinisering af skovbrugserhvervet udgjort et forholdsvis sikkert refugium for fortidsminder af enhver art. Viggo Nielsen har således kunnet påvise i tusindvis af agersystemer fra jernalderen, Per Grau Møller har fremdraget mange fossile, højryggede agre, og Jesper Laursen har som den første foretaget grundige arkæologiske inventeringer af skovene i et større geografisk område.

Skovenes landskabshistorie er fortrinsvis behandlet i en række lokalundersøgelser, mens jeg selv har forsøgt at uddrage nogle mere generelle træk vedrørende skovlandskabets historiske dynamik.

Bondeskovbrugets historie er beskrevet fra henholdsvis historikerens, etnologens, botanikerens og forstmandens synsvinkel i fire arbejder af Holger Munk, Bjarne Stoklund, Eiler Worsøe og Henrik Staun m fl. Og jeg har selv forsøgt at betragte 1600-tallets skovbrug i et agrarhistorisk perspektiv.

Mange flere arbejder kunne nævnes, men må henvises til den efterfølgende litteraturliste. Af den fremgår det imidlertid også, at nogle skovhistoriske temaer så godt som ikke er behandlet for Danmarks vedkommende. Det gælder som nævnt forædlingsindustriens historie, men også eksempelvis skovpolitikkens og driftsøkonomiens nyere historie. Dog foreligger der et meget grundigt lokalstudie af skovbrugets driftsøkonomi i langt tidsperspektiv fra det fynske gods Brahetrolleborg.

Både blandt professionelle (indenfor en række fag) og blandt lokalhistoriske amatører er interessen for skovens (og kulturlandskabets) historie i disse år stigende, men de måske mest spændende forskningsresultater indenfor den trods alt stadig "smalle" tradition synes at komme fra studenteropgaver i faget skovhistorie. Indenfor de senere år er der således skrevet om blandt andet den danske krones skovpolitik 1550-1650 (Øjvind Borggreen), skønlitterære vidnesbyrd om skovoplevelsen efter 1750 (Peter Paludan Seedorff), bevaring af egekrat (Helle Kold Jepersen), træartsvalget i jyske hedeplantager (Per Teglgaard), baggrunden for skovbrugserhvervets interesse i grundlæggelsen af et skovbrugsmuseum i 1942 (Helle Serup) og husdyrgræsning som middel i 1800-tallets skovdyrkning (Lotte Bruun).

De seneste års markant stigende interesse for skovhistoriske emner, der blandt andet afspejles i en stødt medlemstilgang til Skovhistorisk Selskab (p t over 500) og en betydelig efterspørgsel efter skovhistoriske foredrag, afspejler formentlig en almindelig interesse for kulturlandskabet og dets anvendelse, der blandt andet næres af statlige initiativer (braklægning, skovrejsning, udpegning af naturskovsarealer, naturnært skovbrug etc), som til syvende og sidst hænger sammen med samfundets urbanisering, EUs overskuds-landbrugspolitik og den internationale prisudvikling på træ og fødevarer.

Jagten på "naturen" er gået ind, og i udpegelsen af skovområder med et særligt højt naturindhold ses der tendenser til, at skovhistorien atter indtager den bekvemme rolle som politisk argument - for bevaring af "oprindelige" og dermed (sic!) naturlige træk i vort landskab. En sådan tankegang fremgår blandt andet af Helsinki-resolutionens påbud (2, 6) om at "vedligeholde eller genskabe (min kursivering) økosystemer, der er repræsentative eller truede".

Som historikere må vi imidlertid imødegå denne tendens til ureflekteret at betragte "natur" og "oprindelighed" som synonymer. Og det gør vi efter min mening bedst ved dels at etablere reelt tværvidenskabelige fora for udforskning af skovens natur- og kulturhistorie; det sker i Danmark blandt andet i forbindelse med forskningsprojektet "Fortid og flora" under ledelse af Bent Aaby, Nationalmuseet. Dels ved også at gøre vore dages biotopforvaltning og rekreationsskovbrug til genstand for kritiske analyser, så de underliggende politiske og sociale konflikter/interesser kan komme til at stå tydeligere - i et (skov)historisk perspektiv.

Aaby, B, "Skovene i forhistorisk tid", Bol og by 1994.

Aaby, B, "The Cultural Landscape as Reflected in Percentage and Influx Pollen Diagrams from Two Danish Ombrotrophic Mires", i The Cultural Landscape - Past - Present - Future, ed H J B Birks, Cambridge 1988.

Aaby, B, "Trees as anthropogenic indicators in regional pollen diagrams from eastern Denmark", i Anthropogenic Indicators in Pollen Diagrams, ed K-E Behre, Rotterdam 1986.

Aarestrup-Frederiksen, J, En historisk-økonomisk Undersøgelse af Bevægelsen i Udbyttet af et dansk Skovdistrikt gennem 150 Aar, 1786-1936, København 1953.

Adriansen, I, "Teures Land, du Doppeleiche - om rodfaste symboler i grænselandet, især de slesvig-holstenske dobbeltege", Nordslesvigske Museer 6 1979.

Andersen, A, "Træk af Draveds skovs historie", Sønderjyske Årbøger 1980.

Andersen, S Th, Aaby B & Odgaard, B, "Environment and Man. Current Studies in Vegetational History at the Geological Survey of Denmark", Journal of Danish Archaeology 1983.

Andersen, S Th, Forest at Løvenholm, Djursland, Denmark, at present and in the past (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Biologiske Skrifter 24:1), København 1984.

Andersen, S Th, "The relative pollen productivity of North European trees, and correction factors for tree pollen spectra", Danmarks Geologiske Undersøgelse, 2:96 1970.

Antoniewitz, W von, Frejlev skoves historie, København 1944.

Balslev, S, Danske forstkandidater 1786-1860, København 1986.

Balslev, S, Danske skovfolk, Rønde 1989.

Balslev, S, "Georg Christian Hilker - en alsidig forstmand", i Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum 1942-1992, red K Olesen, København 1992.

Bartholin, T S, "Dendrokronologiske og vedanatomiske undersøgelser af træfundene", Uppgrävt förflutet för PK-banken i Lund, Lund 1976.

Bjerke, S, "Nogle træk af de sydskandinaviske løvskoves udvikling i de sidste århundreder", Dansk Dendrologisk Årsskrift IV 1957.

Brøndegaard, V J, Folk of flora. Dansk etnobotanik, 1-4, København 1987 (2 uppl).

Buttenschøn, J & R M, "The effects of browsing by cattle and sheep on trees and bushes", Natura Jutlandica 20 1978.

Børgesen, B & Mortensen, K, Det vokser skov på heden, Esbjerg 1984.

Dalgas, E, Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne, Århus 1890.

Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin 3 1759.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum 1942-1992, red K Olesen, Hørsholm 1992.

Dansk skovbrug 1710-33. Indberetninger til overjægermester Frederik von Gram, ed B Fritzbøger, København 1993.

Det danske landbrugs historie, bd 2, red C Bjørn, København 1988.

Fonnesbech-Wulff, B, Ulkerup. Historien om en nedlagt skovlandsby i Odsherred, Ebeltoft 1991.

Friis Møller, P & Staun, H, Danmarks skove. Beskrivelser og seværdigheder fra 167 skove, København 1995.

Fritzbøger, B, Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse, Odense 1992.

Fritzbøger, B, Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid, København 1994.

Fritzbøger, B, "Nordamerikanske træfrøleverancer til Danmark o. 1800", Dansk Dendrologisk Årsskrift 1995.

Fritzbøger, B, Skove og skovbrug på Falster 1652-1685, Odense 1989.

Gandil, Ch, Danske Forstkandidater 1786-1936, København 1936.

Grau Møller, P, "Højryggede agre og fynske skove", Nordisk Bygd 4 1990.

Grau Møller, P, "Marginaljorder i 17. - 19. århundreder - nogle fynske eksempler", i Marginaljorder i fortid, nutid og fremtid, red C Bjørn, P G Møller & E Porsmose, Odense 1992.

Grøn, A H, Skoven og Mennesket gennem de vekslende Tider, København 1934.

Grøn, A H, Skovenes og Skovbrugets Historie i Danmark, otryckt undervisningskompendium, København 1955.

Hansen, V H, "Sandflugtkommissær Casper Møllers graner i Nørlund Plantage", Hedeselskabets Tidsskrift 1968-69.

Harboe, B, "Silkeborgsskovene og H P Ingerslev 1806-23", Bol og by 1994.

Havemann, K, "Dendrokronologisk datering af saltsyderi på Læsø med kort rids af udviklingstendenser indenfor dendrokronologien", hikuin 18 1991.

Holmsgaard, E, "Løvskovsdyrkning gennem de seneste 200 år", Dansk Skovbrugs Tidsskrift 1992.

Iversen, J, Landnam i Danmarks stenalder (Danmarks Geologiske Undersøgelse 2:66), København 1941.

Jacobsen, B, Skovens betydning for landbrugets udvikling i Danmark indtil ca 1300 (Statens Forstlige Forsøgsvæsen, Beretning nr 271, bd 33:4), Klampenborg 1973.

Jensen, F & Gorm Tortzen, C, Skovbønderne. Skovene i Fredriksborg Amt fra vikingetid til enevælde, Hillerød 1991.

Jessen, K, "De danske Skove i forhistorisk Tid", i Danmarks Skove, København 1938.

Jonassen, H, "Recent Pollen Sedimentation and Jutland Heath Diagrams", Dansk Botanisk Arkiv 13:7 1950.

Jørgensen E L & Nielsen, Chr P, Nordsjællands skove gennem 200 år, København 1964.

Kjærgaard, T, Den danske Revolution 1500-1800. En økohistorisk tolkning, Ålborg 1991.

Klindt-Jensen, K, "Gamle skove i Midt- og Vestjylland belyst ud fra historiske kilder", Dansk Skovforenings Tidsskrift 1986.

Kulsvierlandet. En bog om kulsviere og milebrænding i Nordsjælland, red P Vestergaard, København 1987.

Kvist, J, "Skovtyverierne i Andst Herred i Årene 1707-09", Årbøger for Ribe Amt 1962.

Lange, J, Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark, København 1994.

Larsen, E L, Danske forstkandidater 1920-1982, København 1983.

Laursen, J, Fortidens spor i Århusskovene, Århus 1982.

Laursen, J, Historien i skoven, Ebeltoft 1995.

Leitfaden für die Bearbeitung von Regionalwaldgeschichten, Reviergeschichten und Bestandesgeschichten (IUFRO Subject Group S6.07), Zürich 1973.

Malmros, C, "Fyr under kedlerne. Trækulsanalyse af saltsyderier på Læsø", hikuin 18 1991.

Mikkelsen, V, Borup Man and vegetation. Agricultural influence on the development of vegetation in the vicinity of the deserted Viking Age settlement Borup in Zealand, Danmark (The Royal Danish Academy of Sciences and Letters’ Commission for Research on the History of Agricultural Implements and Field Structures, Publication No 4), København 1986.

Munk, H, Hasselskoven. En skov- og landbrugskulturhistorisk studie fra Sydsjælland 1600-1700, Frederikssund 1969.

Müller, P E, Forelæsninger over Skovbrugshistorie og -statistik, egenhändigt manuskript, København 1882.

Møller, C M, Forelæsninger over Skogbrugets Historie, København 1930.

Nielsen, J, Hedens grannelund. Statens planteanlæg på de jyske heder 1788-1863, Herning 1988.

Nielsen, P Chr, "Forsthaven i Charlottenlund", Dansk Dendrologisk Årsskrift 1982.

Nielsen, P Chr, "Fremmede træarter i Danmark indtil omkring år 1800", Dansk Dendrologisk Årsskrift 1978.

Nielsen, P Chr, "Jægersprisskovene", i Jægerspris Slot og Frederik den Syvendes Stiftelse, red R Skovmand, København 1974.

Nielsen, P Chr, "Skibets krav til skoven", Handels- og Søfartsmuseet, Årbog 1960, s 169-204.

Nielsen, P Chr, "Skovbrugsuddannelsen 1786-1985. Del A: Forstkandidater og Del B: Skovfogeder og skovarbejdere", Dansk Skovforenings Tidsskrift 1986.

Nielsen, P Chr, Skoven - før og nu, Hørsholm 1972.

Nielsen, P Chr, "Skovens historie", Danmarks natur 6 1980 (3 uppl).

Nielsen, P Chr, "Vore skove fra fortid til nutid", Dansk Natur - Dansk Skole, Årsskrift 1961.

Nielsen, V, "Prehistoric field boundaries in Eastern Denmark", Journal of Danish Archaeology 3 1984.

Odgaard, B, "The holocene vegetation history of northern West Jutland, Denmark", Opera Botanica 123 1994.

Oksbjerg, E, "Alminding, fællesskov og overdrev", Museerne i Viborg Amt 15 1989.

Oksbjerg, E & Worsøe, E, "Coppice and pollards in the Danish rural landscape", News of Forest History 15 1992.

Oksbjerg, E, Rude Skov og det tidligere overdrev, Rønde 1989.

Oksbjerg, E, Skovhuse i Mammen, Bjerringbro 1990.

Oppermann, A, Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886, København 1887-89.

Oppermann, A, Den danske Skovlovgivning 1660-1924, København 1929.

Oppermann, A, Forelæsninger over Skovbrugslære: Historie og Statistik, København 1896.

Oppermann, A, Skovene og Skovbruget i Danmark, København 1917-18.

Petersen, V, "Agernhaver og andre skovdyrkningsforanstaltninger i Danmark før v. Langens ankomst 1763", Dansk Skovforenings Tidsskrift 1969.

Petersen, V, "Skindbjerglund og fredskovsforordningen af 1805", Fra Himmerland og Kjær herred 1988.

Porskrog Rasmussen, C, Skovrejsning i Sønderjylland. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland 1919-94, Løgumkloster 1994.

Qvistorff, H, De danske skove - en kulturarv, København 1992.

Rasmussen, P, "Leaf foddering of livestock in the Neolithic: archaeological evidence from Weire, Switzerland", Journal of Danish Archaeology 8 1989.

Reise Bemerkungen Sr Excellenz des Herrn Geheime Staats Ministers und Kammerpräsidenten Grafen v. Reventlow auf einer Reise durch die Herzogthümer im Jahre 1796, ed C Bjørn, Odense 1994.

Rykind-Eriksen, K, "Mytene om skovens folk", Nordnytt 33/34 1988.

Selmer, J, Fromsseier. En københavnerplantage i Vestjylland, Ebeltoft 1993.

Skodhøj, H, A/S Plantningsselskabet Sønderjylland, Skærbæk 1969.

Skodhøj, H, Houborg Plantage i hundrede år, Silkeborg 1966.

Skovene omkring Søllerød - om skovdrift og arbejdsliv, N Fabricius et al, Søllerød Museum 1984.

Skovens folk fortæller. 1-2, ed Skovhistorisk Selskab, Hørsholm 1976-90.

Skovfolk og skytte (Herregårdsliv. 4, ed O Højrup), København 1981.

Skrubbeltrang, F, Det indvundne Danmark, København 1966.

Staun, H & Livberg Klitgaard, O, "Stævningsskovene på Fyn og Langeland - status og fremtid", Natur og miljø på Fyn 1993.

Steensberg, N K, Kongens skove. Skovene i Fredriksborg amt fra 1500-tallet til moderne tid, Hillerød 1992.

Stoklund, B, Huset og skoven, Højbjerg 1980.

Søndergaard, P, Skovhistorie I. Kompendium efter P Chr Nielsen, otryckt undervisningskompendium, Hørsholm 1988.

Søndergaard, P, "The teaching of Forest History in Denmark", News of Forest History 15 1992.

Sørensen, N R, Børglum klosterskov, 1982.

Sørensen, R, "Hundrede år af Rold skovenes historie", Fra Himmerland og Kjær herreder 1962.

Troels-Smith, J, Ivy, Mistletoe and Elm (Danmarks Geologiske Undersøgelser 4 rk, bd 4:4), København 1960.

Vaupell, Chr Th, De danske Skove, København 1863 (repro 1986).

Wagner, P, "von Langen og de andre. Det ordnede skovbrug som led i 1700-tallets økonomiske politik", i Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum 1942-1992, red K Olesen, Hørsholm 1992.

Weismann, C, Skove og Skovbrug paa Fyn i det nittende Aarhundrede, Odense 1900.

Worsøe, E, Jonstrup Vagn. Historien om et skovlandskab fra middelalder til nutid, Ebeltoft 1988.

Worsøe, E, Skovene på Lolland og Falster før skovfredningen, u o 1986.

Worsøe, E, Stævningsskovene, København 1979.